Længes du efter at være fri til at være dig?
Gennem vores opvækst og liv lærer vi – bevidst som ubevidst – at nogle sider af os selv, ikke er lige så velkomne som andre sider. Så vi tilpasser os for at blive accepteret og elsket, og de sider, vi ikke tror, vi må rumme eller vise, gemmer vi væk. De bliver til vores skygger.
Vores skygger er således de sider af vores personlighed, vi ikke tror, vi må have plads til, eller som vi ikke tør vise. Det er egenskaber, vi fornægter, skjuler eller ikke kan se i os selv. Det er vores skygger, der står i vejen for at vi kan være hele os selv, følge vores drømme og gøre det, der føles rigtigt for os at gøre.
“Fri til at være den du er” er et transformerende, frisættende og selvkærligt coachingforløb, hvor jeg hjælper dig med at hente dine gemte sider ud af skyggen.
Så du kan få adgang til de sider af dig selv, du enten har fornægtet, skjult eller givet væk til andre, og se mere ærligt og kærligt på, hvem du virkelig er, og træde langt mere autentisk frem.
Fri til at være den du er.
Forløbet er et personligt 1:1 forløb på 5 gange (af 60 minutter), hvor du undervejs bliver holdt til ilden med spørgsmål til selvrefleksion imellem vi ses. Så du virkelig rykker dig og integrerer det, du arbejder med.
Forløbet egner sig rigtig godt til online, men du er selvfølgelig også mere end velkommen i min klinik i Aarhus eller Langå.
Din investering i en langt større frihed til at være dig, er 4.925 kr.
Har du spørgsmål til forløbet, eller er du lidt i tvivl om det er det rigtige forløb til dig, så start med at booke en 20 minutters gratis og uforpligtende [fri til at være dig] samtale.
Skyggecoaching-forløbet [Fri til at være den, du er] er til dig, der:
- Ønsker mere frihed til at være dig, uden at blive begrænset at andres forventninger.
- Længes efter en større indre ro og styrke.
- Vil slippe følelsen af at være “for meget” eller “for lidt”.
- Drømmer om mere mod til at stå ved dig selv og hvile i dig selv.
- Mærker, at der er “mere i dig”, som endnu ikke har fået lov til at komme frem.
- Ønsker at træde mere autentisk frem som den du er, og udtrykke dig ægte og frit.
- Er klar til at bryde fri af selvkritik og selvsabotage, og i stedet udvikle mere selvaccept og selvkærlighed.
- Vil gøre op med gamle mønstre og finde ægte frihed i dig selv.
- Har lyst til at give slip på det, der holder dig tilbage.
Jeg er certificeret Shadow Facilitator (Skyggecoach) af Pernille Melsted

Det var virkelig en vild oplevelse
“Det var virkelig en vild oplevelse, fordi der var nogle sammenhænge i mit liv, der gik op for mig på en ny måde: Jeg er virkelig bange for ikke at blive lyttet til og derfor har jeg svært ved at sige min rigtige mening, og holde fast i den. Jeg har troet, jeg ikke kunne mærke mig selv, men i virkeligheden tager jeg bare hensyn til, hvad andre mener, før jeg overhovedet når at tænke over, hvad jeg selv mener.
Så sent om i går, stod jeg op for mig selv på arbejde, og det havde bare et virkelig positivt udfald, hvilket var megafedt! Min session hos dig var superfed, fordi det var så målrettet og enormt konkret”
Amalie, skyggecoaching

Det gav mig mere plads til at være mig
“Det var meget givende med nye perspektiver på min situation og jeg oplevede at det gav mig mere “plads” til at være mig. Det føltes som at skabe en tilladelse til at folde sider ud af mig selv jeg har holdt låst fast.
Jeg kan mærke at min “fuck-det” energi har fået et godt, stort og vigtigt skub som sætter gang i en befriende afspænding af angstfyldte muskler og en oplevelse af at kunne bevæge min krop friere. Det føles som en aha oplevelse at kunne sige “nu er jeg måske også en røv – og det er ok!” Det har skabt mere lethed og ubesværethed og mindre fokus på at skulle være skide fucking korrekt hele tiden. Meget befriende.”
Nikoline, skyggecoaching
Tusind tak for en virkelig behagelig og brugbar session
“Tusind tak for en virkelig behagelig og brugbar session hos dig Jette. Jeg har ofte vendt tilbage til vores samtale i mine tanker. Jeg fik meget med mig, som jeg kan bruge fremover.”
Malene, skyggecoaching

Tak. Så fin en session og oplevelse
“Tak. Så fin en session og oplevelse. Er glad og taknemlig. Det var et vigtigt skridt jeg tog for mig selv og en kæmpe gave.
I sessionen hos dig gik det op for mig, at jeg har tilladt krænkende adfærd og troet på at jeg skulle rumme andres dårlige opførsel/handlinger for at få kærlighed og få lov at være tilstede i verden. Men jeg må godt sige fra overfor dårlig opførsel/krænkende handlinger.”
Pia, skyggecoaching