Jette Dahl logo

De 3 vigtigste gode stemmevaner –
og den ene der virkelig spænder ben

Minikursus til dig, der vil have mere styrke, klang og overskud i din stemme.

minikursus i stemmetræning med Jette Dahl afspilles på computer

Måske genkender du det her…

Når du taler eller synger – hvad end det er i dit arbejde eller i sociale sammenhænge – føles din stemme hurtigt træt eller anstrengt.
Måske skal du ofte rømme dig.
Måske har du svært ved at få den styrke og kraft i din stemme, du gerne vil have.

Det kan være frustrerende.

At ville sige noget (eller synge) – men stemmen følger ikke helt med.

Derfor har jeg lavet minikurset til dig.

Du får én kort video på 3-5 minutter om dagen i 4 dage – direkte i din indbakke.

I videoerne lærer du:

✔️ De tre vigtigste stemmevaner, der giver din stemme mere styrke, klang og overskud.
✘ Og den ene vane, der virkelig spænder ben for din stemme – og hvad du skal gøre i stedet.

Så snart du har tilmeldt dig, lander den første video hos dig.

Minikurset er lavet til dig, der:

  • Har svært ved at få nok kraft på din stemme

  • Hurtigt bliver træt i din stemme, når du taler eller synger

  • Oplever at stemmen føles presset eller anspændt

  • Ofte må rømme dig eller har en fornemmelse af, at der sidder noget på stemmen

  • Savner mere klang i din stemme

Uanset om du allerede har arbejdet med din stemme, eller om det er helt nyt, er minikurset for dig.
Du får enkle og konkrete stemmevaner, som du med det samme kan tage med ind i hverdagen.

Stemmetræner Jette Dahl

Mød din stemmetræner

Hej, jeg hedder Jette.

Jeg har arbejdet med stemmer i mere end 20 år. Både med professionelle stemmebrugere og med mennesker, der bare gerne vil have en stemme, der fungerer godt i hverdagen.

Og hver dag møder jeg mennesker, der oplever de udfordringer, du måske kan genkende: en stemme der mangler klang og styrke, en stemme der hurtigt bliver træt, eller en stemme der “kriller” i halsen, så du igen og igen får trang til at rømme dig.

Mange tror, at deres stemme bare er, som den er.

Men alle stemmer kan blive bedre.

Og det behøver ikke være hverken tidskrævende eller svært.
Det starter med nogle få, enkle stemmevaner.

Og det er netop dem, jeg glæder mig til at dele med dig i minikurset.

Over 4 dage får du 4 små videoer på 3-5 minutter, hvor du lærer:

  • De 3 vigtigste gode stemmevaner, der giver din stemme mere styrke og udholdenhed – uden at du behøver presse den.

  • Den ene stemmevane, der gør din stemme unødigt træt og spænder ben for, at du kan få nok kraft på den – og hvad du kan gøre i stedet.

  • Hvordan din opmærksomhed alene kan få stemmen til at arbejde med dig – i stedet for imod dig.

Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt

“Tusinde tak for god og givende behandling i dag. Men også virkelig tankevækkende. Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt. Virkelig fed følelse – at være in charge af min stemme.”

Lise, stemmetræning

Det var så skønt at komme af med spændinger i kroppen og stemmen

“Det var sådan en skøn start, og jeg fik meget inspiration og hjælp med hjem.
Du kan virkelig trylle og det var så skønt at komme af med spændinger i kroppen og få værktøjer til at synge bedre og mindre anspændt.
Jeg var helt flad bagefter, men på en virkelig god måde, med kontakt til egen krop og følelser!

Jeg føler mig så heldig i at jeg fandt vejen frem til din klinik!
Glæder mig til næste gang.

Minna, stemmetræning

Jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før

“Efter at have arbejdet med personlig udvikling i mange år, var jeg gået lidt i stå, men ved et kursus, hvor Jette gav nogle tip og tricks til at arbejde med stemmen, besluttede jeg mig for at prøve et forløb hos Stemmeklar. Og sikke en rejse!
At få stemmen sat fri, har også sat mig fri. Jeg føler mig meget mere i balance end nogensinde før, og jeg får positive tilbagemeldinger fra andre om hvor tydelig og kraftig min stemme lyder.

Jeg føler at jeg er blevet et helt nyt menneske, hvor jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før. Mine allervarmeste anbefalinger af Jette til alle, som tør at udvikle sig.”

Torben, stemmetræning

Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den

“Siden jeg besøgte dig i april måned har min stemme været stabil.
Jeg har nu gennemført at arbejde 24-7 i 17 dage, med stemmen som det eneste redskab. Den har ikke svigtet mig en eneste gang. Igår havde vi en afsluttende fest, hvor vi sang og dansede og forsøgte at snakke på trods af høj musik. Alt det, som min stemme ikke har kunnet klare de sidste 3 år. Jeg skånede bestemt ikke stemmen, men den holdt.
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den. Jeg er dig meget taknemlig, og skulle jeg på noget tidspunkt få problemer igen, vil du høre fra mig med det samme. Det er fantastisk, det du har gjort for mig”

Lykke, stemmetræning

Sanger der har fået mere power i sin stemme

Jeg havde meget mere power og fylde i stemmen bagefter

“Tak for igår Jette, det var virkelig fedt og interessant at få behandling hos dig. Jeg kunne godt lide at du så naturligt fandt frem til de steder der havde brug for opmærksomhed og arbejdede så intuitivt med de steder.
Jeg synes min stemme efter behandlingen lød mere klar og klangfuld. Den var mindre luftig, og jeg havde meget mere power og fylde i stemmen. Samtidig var jeg i stand til at kunne skrue overraskende meget ned for lyden, uden at miste intensitet. Og så føltes min stemme bare mere groundet. Alt sammmen efter bare en enkelt times meget kompetent behandling.”

Marie Frank, kropsterapeutisk behandling

Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang

“Jeg kontaktede Jette hos Stemmeklar, fordi jeg, efter mange år som sanger og underviser, var begyndt at blive hæs og miste kraften i min stemme. Allerede fra den første session følte jeg mig i helt trygge hænder. Det tog kun en kort stemmeprøve fra mig for Jette, til at kunne påpege de problematikker, der var skyld i min hæshed.

I de efterfølgende sessioner blev jeg løbende udstyret med nye øvelser og teknikker, der alle havde en naturlig progression indbygget, så stemmen hele tiden blev bygget op gennem forløbet. Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang.

Jeg har nu fået styrken i min stemme tilbage og hæsheden er væk, takket være Jettes behandling.
En super dygtig stemmecoach med en tillidsvækkende personlighed, som jeg til enhver tid vil give mine varmeste anbefalinger.”

Frank, stemmetræning

Min hals er som ny igen

“Jeg var i fredags ved hals lægen, og fik en ny kikkert undersøgelse. Det var meget positivt. Min hals er som ny igen, og jeg fik ros for at det var sket så hurtigt. Det kan jeg takke dig for. Du har helt sikkert haft en stor betydning for at hævelsen er forsvundet så hurtigt.
Jeg bruger alle de øvelser du har givet mig, og har glæde af at varme op med “glissader” og halsstræk. Jeg øver stadig på at synge med den rigtige vejrtrækning, og det skal jeg øve på i en længere tid.
Tusind tak for din fine hjælp, det er jeg meget taknemlig for. Jeg vil anbefale dig til andre, hvis jeg møder nogen på min vej med samme problemer.”

Aage, stemmetræning

Man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør

“Jeg bliver nødt til at takke dig for alt den hjælp, du har givet mig. Du er dygtig til dit arbejde og passioneret indenfor dit fag. Men udover alle dine faglige egenskaber, så har du udvist en ekstrem omsorg og omtanke for mig, hver gang jeg er kommet til en session, og man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør.”

Eliza, stemmetræning