Jeg tror dybest set aldrig, at vi er i tvivl.

Vi kan have følelsen af tvivl, ja.
Måske en følelse af tvivl, om vi helt konkret skal vælge det ene eller det andet jobtilbud, eller om vi skal takke ja eller nej til en invitation.
Det kan også være en tvivl om vi skal gå eller blive, eller en tvivl om i hvilken retning vi skal bevæge os.

Men dybest set tror jeg ikke, at vi er i tvivl.
Jeg tror at vi altid godt ved, hvad der er det rigtige for os at gøre eller vælge.
Når vi er i kontakt med vores krop.

For når vi er nede i vores krop, er vi i kontakt med os selv, og vi kan mærke hvad vi har brug for, og hvad vi har lyst til, og dermed hvad der er det rigtige for os at gøre lige nu.

Er vi derimod mest oppe i vores hoved, så er det at tvivlen kommer.
For tvivlen den bor deroppe, sammen med frygten.

Vi tænker og tænker, og overvejer og analyserer…
For hvad nu, hvis jeg vælger forkert?
Og hvad med det, jeg så går glip af?
Og hvad vil andre mon tænke om mit valg?
Og er der endda måske nogen der så ikke længere vil mig?

Det vi mærker og kalder for tvivl, tror jeg derfor ikke er en egentlig tvivl, men mere er en modstand mod, og en frygt for, konsekvenserne af vores valg.
Og en ulyst til at mærke de følelser, der kan følge med vores valg.
Og det er naturligt.

Men hvis du mærker følelsen af tvivl, så luk øjnene.
Tag dig tid, og træk vejret helt ned i kroppen.
Er du egentlig i tvivl, eller er det mere de følelser der følger med dit valg, eller konsekvenserne af dit valg, som du ikke har lyst til?

Jeg tror på, at du allerede har svaret inde i dig.
At du allerede ved, hvad du skal vælge, om du skal takke ja eller nej, om det skal være nu eller senere, om du er det rigtige sted, og i hvilken retning du skal gå…
Vi skal blot lytte til vores krop, for så kan vi mærke svaret.

Har du brug for hjælp til at komme mere i kontakt med din krop, så du bedre kan mærke den, og dermed mærke hvad der er det rigtige valg for dig, så hjælper jeg dig gerne. Du kan læse mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger lige her.

Kh Jette

Tænk hvis din krop ikke reagerede med smerte, når du løber med et skadet knæ.
Eller tænk hvis din krop ikke reagerede med hjertebanken, når du presser dig selv til at overkomme langt mere, end du i virkeligheden kan.
Eller hvis din krop ikke reagerede med angst, når du bliver ved med at forsøge at tilpasse dig, i stedet for at give dig selv plads til at være den du er.

Tænk hvis din krop ikke reagerede…
Ville du så reagere?

Eller ville du måske bare fortsætte med at løbe og presse og tilpasse dig selv, indtil din krop sagde HELT stop?

Vores krop fortæller os ikke altid det, vi har lyst til at høre.
Men den fortæller os altid det, vi har brug for at høre.

Måske som smerter.
Måske som stress eller angst.
Eller måske bare som en indre uro.
Eller en gennemtrængende træthed.

Den fortæller os det, vi har brug for at høre, for at vi stopper op.
Og heldigvis, bliver vores krop ved med at tale os op, indtil vi lytter ❤️

Har du brug for hjælp til at lytte til din krop, og til at forstå hvad den prøver at fortælle dig?
Så er jeg klar til at hjælpe dig.
Et godt sted at starte er min startpakke [en mærkbar start]

Kh Jette