En af mine dejlige og livskloge veninder skrev sådan til mig i weekenden.
Og det er så fint sagt.

Når vores krop larmer med f.eks. smerter, udmattelse, indre uro, angst, fordøjelsesproblemer, hovedpine, så er vi tilbøjelige til at blive irriteret på kroppens reaktioner.

Den dumme ryg.
Eller nu får jeg igen den dumme hovedpine…

Men kroppen larmer aldrig for at genere dig!

Din krop prøver blot at fortælle dig, at der er noget, der ikke er i balance.
At der er noget, du skal tage dig af. Hvis du vil have det godt ❤️

Og når den larmer, så har den forinden forsøgt stille og roligt at fortælle dig, at der er noget du skal tage dig af.

Men du lyttede ikke.

Det kan være din krop længe har forsøgt at fortælle dig, at du kører i et alt for højt tempo og presser dig selv for meget. Men trætheden eller fordøjelsesproblemerne har du overhørt, så nu råber din krop med udmattelse eller stress. Eller angst.

Måske havde du for travlt, til at lytte til din krop.
Måske var du så meget oppe i dit hoved, at du faktisk ikke kunne mærke din krop, og det den forsøgte at sige til dig.
Måske hørte du det egentlig godt, men du negligerede det.
Og tænkte, at det går nok over…

For nej, det er ikke altid belejligt det, som kroppen prøver at fortælle os.
Den fortæller ikke altid det, vi har lyst til at høre.
Men den fortæller altid det, som vi har brug for at høre.

Så ja, det gode ved kroppen er, at den laver larm.

Spørgsmålet er, hvor højt skal din krop larme, før du lytter til den?
Hvis du har brug for min hjælp til at lytte til din krop og forstå hvad den prøver at fortælle dig, så er jeg klar til at hjælpe dig. Du kan læse mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger lige her.

Kh Jette Dahl