Jeg tror dybest set aldrig, at vi er i tvivl.

Vi kan have følelsen af tvivl, ja.
Måske en følelse af tvivl, om vi helt konkret skal vælge det ene eller det andet jobtilbud, eller om vi skal takke ja eller nej til en invitation.
Det kan også være en tvivl om vi skal gå eller blive, eller en tvivl om i hvilken retning vi skal bevæge os.

Men dybest set tror jeg ikke, at vi er i tvivl.
Jeg tror at vi altid godt ved, hvad der er det rigtige for os at gøre eller vælge.
Når vi er i kontakt med vores krop.

For når vi er nede i vores krop, er vi i kontakt med os selv, og vi kan mærke hvad vi har brug for, og hvad vi har lyst til, og dermed hvad der er det rigtige for os at gøre lige nu.

Er vi derimod mest oppe i vores hoved, så er det at tvivlen kommer.
For tvivlen den bor deroppe, sammen med frygten.

Vi tænker og tænker, og overvejer og analyserer…
For hvad nu, hvis jeg vælger forkert?
Og hvad med det, jeg så går glip af?
Og hvad vil andre mon tænke om mit valg?
Og er der endda måske nogen der så ikke længere vil mig?

Det vi mærker og kalder for tvivl, tror jeg derfor ikke er en egentlig tvivl, men mere er en modstand mod, og en frygt for, konsekvenserne af vores valg.
Og en ulyst til at mærke de følelser, der kan følge med vores valg.
Og det er naturligt.

Men hvis du mærker følelsen af tvivl, så luk øjnene.
Tag dig tid, og træk vejret helt ned i kroppen.
Er du egentlig i tvivl, eller er det mere de følelser der følger med dit valg, eller konsekvenserne af dit valg, som du ikke har lyst til?

Jeg tror på, at du allerede har svaret inde i dig.
At du allerede ved, hvad du skal vælge, om du skal takke ja eller nej, om det skal være nu eller senere, om du er det rigtige sted, og i hvilken retning du skal gå…
Vi skal blot lytte til vores krop, for så kan vi mærke svaret.

Har du brug for hjælp til at komme mere i kontakt med din krop, så du bedre kan mærke den, og dermed mærke hvad der er det rigtige valg for dig, så hjælper jeg dig gerne. Du kan læse mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger lige her.

Kh Jette

Når vi er et dejligt sted og mærker lykke, kan vi have lyst til, at vi kunne holde fast i følelsen for evigt.

Og når vi er et svært sted og mærker tristhed, kan vi være bange for, om følelsen derimod vil vare for evigt.

Men ingen tilstand er konstant!
Alt er i bevægelse og afløses af noget andet.
Når vi giver plads til bevægelsen.

Ligesom årtidernes skiften i naturen.
Hverken den lyse sommer varer ved for evigt.
Eller den mørke vinter.

Naturen er hele tiden i bevægelse.
Her i efteråret, i overgangen mellem sommer og vinter, giver træerne slip på deres blade, for til foråret at kunne sætte nye blade igen.

Inden for den kinesiske medicin, relaterer efteråret til lunger og tyktarm.
Vi optager ilt og næring.
Og det kroppen ikke har brug for, udskiller den igen.

Efteråret er derfor tiden til at give slip på det, der ikke længere nærer os, eller gavner os.
Er der noget du mærker, at det er tid til at slippe?
Måske en gammel og begrænsende overbevisning om dig selv, eller måske et unødvendigt forventningspres, du lægger på dig selv?

Ligesom træerne der her i efteråret giver slip på deres blade, har du på hver eneste udånding, muligheden for at slippe lidt af det, der ikke nærer dig længere.

Vil du have min hjælp til at slippe noget du mærker, det er tid til at slippe, så er jeg klar til at hjælpe dig. Du kan lige her læse mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger.

Kh Jette

Hvor meget vi end længes efter at flytte os, så er der altid noget i os, der gerne vil holde os der hvor vi er.

Selv når det er et smertefuldt sted, så er der noget der gerne vil holde fast, når vi begynder at slippe.
En modstand mod at vi flytter os.
Noget der gerne vil trække os tilbage igen.
Tilbage til det velkendte.

Fordi det er velkendt.

For hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der har daglige smerter eller angst?
Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der tager mig mere af alle andre, end jeg tager mig af mig selv?
Hvem er jeg, hvis jeg begynder at respektere mig selv, og ikke længere lader mig selv eller andre overskride mine grænser?
Hvem er jeg i det hele taget, hvis jeg ikke længere er hende der tilpasser mig, men derimod er hende der giver mig selv lov til at være, lige præcis som jeg er?

Og den modstand er helt okay.
Noget i dig er bange, og modstanden er bare ude på at passe på dig.

Så når du møder den, så gå ikke i kamp med den, eller slå dig selv oven i hovedet over, hvorfor f…. du ikke bare kan slippe den!
Men omfavn den og træk vejret med den.
Hav tillid til din proces.
Den kan ikke forceres.
Og hav hele dig med i den.
Også modstanden.
For det er ved accept af modstanden, at den begynder at slippe, og du kan flytte dig derhen, hvor du længes efter at være ❤️

Har du brug for hjælp til din proces,  så er jeg klar til at hjælpe dig. Hvis du vil læse lidt mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger, så tryk her.

Kh Jette