Hvor meget vi end længes efter at flytte os, så er der altid noget i os, der gerne vil holde os der hvor vi er.
Selv når det er et smertefuldt sted, så er der noget der gerne vil holde fast, når vi begynder at slippe.
En modstand mod at vi flytter os.
Noget der gerne vil trække os tilbage igen.
Tilbage til det velkendte.
Fordi det er velkendt.
For hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der har daglige smerter eller angst?
Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der tager mig mere af alle andre, end jeg tager mig af mig selv?
Hvem er jeg, hvis jeg begynder at respektere mig selv, og ikke længere lader mig selv eller andre overskride mine grænser?
Hvem er jeg i det hele taget, hvis jeg ikke længere er hende der tilpasser mig, men derimod er hende der giver mig selv lov til at være, lige præcis som jeg er?
Og den modstand er helt okay.
Noget i dig er bange, og modstanden er bare ude på at passe på dig.
Så når du møder den, så gå ikke i kamp med den, eller slå dig selv oven i hovedet over, hvorfor f…. du ikke bare kan slippe den!
Men omfavn den og træk vejret med den.
Hav tillid til din proces.
Den kan ikke forceres.
Og hav hele dig med i den.
Også modstanden.
For det er ved accept af modstanden, at den begynder at slippe, og du kan flytte dig derhen, hvor du længes efter at være ❤️
Har du brug for hjælp til din proces, så er jeg klar til at hjælpe dig. Hvis du vil læse lidt mere om mine krops- og samtaleterapeutiske behandlinger, så tryk her.
Kh Jette