At turde være med ubehaget.
Det følelsesmæssige ubehag vi kan mærke i kroppen, når vi sætter vores grænser og siger til eller fra. Eller når vi tager en svær, men nødvendig konfrontation.
Ubehaget når vi stiller os frem, og deler vores meninger. Eller når vi stiller os frem, og siger højt hvad vi har brug for. Eller har brug for hjælp til.
Det følelsesmæssige ubehag vi mærker i kroppen, når vi gør noget, der kræver mod af os. Og som vækker angsten.
Ubehaget vi mærker, når vi mærker alt det, vi faktisk ikke har lyst til at mærke.
Når vi mærker det ubehag – faktisk hvad end det er i os, selv eller vi mærker det hos andre – er det naturligt for os, at forsøge at undgå at mærke det.
Vi forsøger måske at lukke følelsesmæssigt helt ned.
Vi forsøger måske at tale udenom.
Eller måske forsøger vi at dulme ubehaget med alkohol, sukker, arbejde, netflix…
Hvis vi da overhovedet tør gå derhen, hvor vi kan risikere at mærke ubehaget.
For inden da, har vi måske allerede forladt os selv, og helt undgået at sætte vores grænser, sige vores meninger, udtrykke vores behov…
For at undgå at mærke ubehaget.
Men ubehaget er ikke farligt. Det kan bare føles sådan.
For det kan prikke til vores grundangst, som måske er angsten for at blive forladt.
Vi kan øve os i at turde være med ubehaget.
Mærke det og trække vejret helt ned i det.
Uden at gå udenom det, eller forlade os selv.
Så lærer vi det at kende.
Og vi lærer at også ubehaget går over igen.
Det slipper igen.
Og vi kan bruge ubehaget som et pejlemærke.
For i ubehaget kan der ligge gemt et vigtigt potentiale for forandring.
Én måde at øve os i at være med det der er, hvad end det er ubehag eller behag, er at meditere. Hvis du vil have en 7 minutters guidet meditation til større ro indeni med det der er, så kan du en til 0 kr lige her.
Kh Jette