Hvordan reagerer du, når du mærker noget der gør ondt, eller møder noget, der er svært?

Igår underviste jeg mit hold af studerende på Totum Kropsterapeut uddannelsen her i Århus. Dagens tema var hvordan vi, som behandlere, bedst møder klienten i sine reaktioner, når vi på briksen får fat i det, der er svært eller som gør ondt.

Og ikke mindst: hvordan vi hjælper klienten til at blive mere bevidst om sine mønstre, og hvordan vi kan hjælpe klienten til nogle mere hensigtsmæssige mønstre.

Det affødte nogle spændende reaktioner på holdet, og spørgsmål som:
“Vi har jo alle sammen forsvarsmønstre, hvorfor skal vi ikke bare have lov til at have dem”?

Ja, vi har alle sammen forsvarsmønstre.
Et af de typiske mønstre jeg møder på briksen, er mønstret med at holde ud. At bide tænderne sammen indtil det hele er overstået….måske du kender det fra dig selv?
På briksen viser det sig typisk ved at klienten holder vejret og spænder op i kroppen og holder ud i stedet for at give udtryk, når jeg rammer et sted der gør ondt.

Vores forsvarsmønstre har vi taget til os af en grund, fordi vi på et tidspunkt havde brug for dem. Men mange af de mønstre har vi ikke længere brug for.
HVIS vi tør mærke hvad de beskytter os imod.

Og på briksen har vi en fantastisk mulighed for at blive mere bevidste om vores mønstre, og at finde nogle mere hensigtsmæssige måder at reagere på.

Så jo, du må gerne beholde dem. Men jeg lover dig, at livet uden al for meget indpakning i forsvarsmønstre er befriende!

Ja, du står mere sårbar. Men du står også stærkere.
Fordi du bliver bedre til at mærke dig selv og dine grænser, og fordi du ikke lader dig begrænse i dit liv, i frygt for at møde det der gør ondt, eller det som er svært.
Når du er til behandling hos mig, foregår det i dit tempo. Og min fineste opgave er at holde et rum for dig, hvor du føler dig tryg.
Hvis du vil se lidt mere om hvordan krops- og samtaleterapi hos mig ser ud, så se her.
Og har du brug for en snak med mig forud, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på kontakt@jettedahl.dk

Kh Jette