Den helt korte version
Jeg hedder Jette Dahl og er uddannet kropsterapeut, skyggecoach og stemmetræner. Jeg kan hjælpe dig med at komme fri af stress, angst, selvkritik og stemmeproblemer, så du kan finde ro, styrke og frihed – i din krop, din stemme og dig selv.
Privat bor jeg naturskønt i Langå, nord for Aarhus, og har to skønne teenagedrenge.
Jeg elsker at bruge min stemme og min krop. Jeg er – og har altid været – dedikeret til at arbejde med mig selv, både af interesse, ansvar og af behov når livet er kommet med sine tacklinger.
Kun ad den vej, vi selv har gået, kan vi hjælpe andre, og jeg vil elske at hjælpe dig til langt mere ro, styrke og frihed i krop, stemme og sind.
Den lidt længere version
Mærker du stress, angst eller uro?
Holder selvkritik og frygten for at være for meget eller for lidt, dig tilbage fra at stå ved dig selv, som den du er?
Eller føles og lyder din stemme anstrengt, hæs eller uden kraft og styrke?
Så er du landet det rigtige sted.
Jeg har altid været optaget af, hvordan vi kan sætte os selv fri – til at være os selv og udtrykke os frit.
Min nysgerrighed på – og fascination af – hvordan vores krop, tanker og følelser hænger uløseligt sammen, er mit fundament og min drivkraft, både i mit eget liv og i mit arbejde med mine klienter.
I vores kultur underkender vi desværre ofte betydningen af at have kroppen med. Men vi kan ikke kun tale om tingene og bruge vores hoved, vi skal også have kroppen med, når vi vil skabe forandring. For kroppen lyver aldrig, og selvom den ikke altid fortæller os det, vi har lyst til at høre, fortæller den os altid det, vi har brug for at høre.
Oprindeligt er jeg uddannet rytmisk sangunderviser og korleder fra musikkonservatoriet, og har undervist i mange år, bl.a. på Århus Musikskole, Herning Musikskole og flere højskoler, og har desuden mange års erfaring som korleder. Tilbage i 2013 specialiserede jeg mig i rehabilitering af tale- og sangstemmen, på Anne Rosing Instituttet i København, hvorefter jeg startede op som selvstænding stemmetræner. I 2017 blev jeg yderligere uddannet kropsterapeut hos Totum – Skolen for Kropsterapi, hvor jeg også har været underviser. Og senest i 2024 blev jeg uddannet Shadow Facilitator (skyggecoach) hos Pernille Melsted.
Det har været min vej – sådan i grove træk.
Det kan du forvente hos mig
Hos mig finder du et nærværende og trygt rum, hvor du kan være præcis, som du er.
- Jeg ser dig som et helt menneske og kigger ikke kun på symptomerne, men på det hele billede.
- Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på en proces, der skaber varig forandring.
- Jeg er kærlig, men ærlig – sammen skærer vi igennem støjen og finder ind til kernen.
For mig handler det ikke om, at du skal være mere end du er, men om at give plads til at være alt det, du er.
Uanset om du ønsker at finde indre ro og styrke, slippe fri af selvkritik og gamle mønstre, eller du ønsker at styrke din stemme, vil jeg elske at få lov til at hjælpe dig på din vej. Gennem 1:1, workshops eller gennem mine onlineforløb og træningsprogrammer.
Er du klar til at tage det første skridt?
De bedste hilsner
Jette Dahl

Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!
”Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!
Jeg er blevet så meget bedre til at håndtere min angst og lytte til mig selv og min krop. Det er rørende at mærke, at jeg har rykket mig og er så meget stærkere nu.
Tusind, tusind tak for dig Jette! Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling i samarbejde med dig.“Mia, krops- og samtaleterapi
Min hals er som ny igen
“Jeg var i fredags ved hals lægen, og fik en ny kikkert undersøgelse. Det var meget positivt. Min hals er som ny igen, og jeg fik ros for at det var sket så hurtigt. Det kan jeg takke dig for. Du har helt sikkert haft en stor betydning for at hævelsen er forsvundet så hurtigt.
Jeg bruger alle de øvelser du har givet mig, og har glæde af at varme op med “glissader” og halsstræk. Jeg øver stadig på at synge med den rigtige vejrtrækning, og det skal jeg øve på i en længere tid.
Tusind tak for din fine hjælp, det er jeg meget taknemlig for. Jeg vil anbefale dig til andre, hvis jeg møder nogen på min vej med samme problemer.”Aage, stemmetræning
Man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør
“Jeg bliver nødt til at takke dig for alt den hjælp, du har givet mig. Du er dygtig til dit arbejde og passioneret indenfor dit fag. Men udover alle dine faglige egenskaber, så har du udvist en ekstrem omsorg og omtanke for mig, hver gang jeg er kommet til en session, og man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør.”
Eliza, stemmetræning

Tak. Så fin en session og oplevelse
“Tak. Så fin en session og oplevelse. Er glad og taknemlig. Det var et vigtigt skridt jeg tog for mig selv og en kæmpe gave.
I sessionen hos dig gik det op for mig, at jeg har tilladt krænkende adfærd og troet på at jeg skulle rumme andres dårlige opførsel/handlinger for at få kærlighed og få lov til at være tilstede i verden. Men jeg må godt sige fra overfor dårlig opførsel/krænkende handlinger.”Pia, skyggecoaching

Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig
“Jettes kyndige behandlinger, store menneskelige indsigt og skarpe spørgsmål er livseliksir for mig. Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig. TAK!”
Kristian, krops- og samtaleterapi

Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig
“Endnu engang mange tak for muligheden, omsorgen og nærværet hos dig! Hovedpinen startede allerede i bilen på vejen hjem og trætheden…pyh…som om krop og sind kom ned i gear og fik mærket efter at jeg skylder på søvnkontoen. Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig.
Jeg anbefaler på det varmeste en behandler som dig, med klienten i fokus…autentisk og nærværende på den blideste, og samtidig meget professionelle måde”Anette, krops- og samtaleterapi

Det var virkelig en vild oplevelse
“Det var virkelig en vild oplevelse, fordi der var nogle sammenhænge i mit liv, der gik op for mig på en ny måde. Jeg er virkelig bange for ikke at blive lyttet til, og derfor har jeg svært ved at sige min rigtige mening, og holde fast i den. Jeg har troet, jeg ikke kunne mærke mig selv, men i virkeligheden tager jeg bare hensyn til, hvad andre mener, før jeg overhovedet når at tænke over, hvad jeg selv mener.
Så sent som igår, stor jeg op for mig selv på arbejde, og det havde bare et virkelig positivt udfald, hvilket var megafedt! Min session hos dig var superfed, fordi det var så målrettet og enormt konkret.Amalie, skyggecoaching

Jeg har fået mere energi
”Jeg oplever kropsbehandlingen hos Jette som både blid og kontant. De rullende, vuggende bevægelser i den pulserende massage minder mig om, at ligge i en vandkant og blive puffet til af bølger. De gør mig både tryg og på samme tid vågen overfor det jeg mærker.
Det gør ondt indimellem, men arbejdet med åndedrættet hjælper mig undervejs. Mine smerter i ryg og lænd er betydelig mindsket og jeg har fået mere energi”Viv, krops- og samtaleterapi

Alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide
”Du er alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide. Du er god til at lytte og høre hvor problemet stammer fra, og tage udgangspunkt i det, der virkelig giver mening for en. Jeg anbefaler dig til alle dem, der kunne have gavn af din behandling, da jeg ikke har prøvet en behandling, der virkede så godt for mig før, og jeg har prøvet næsten alle former for behandling.“
Astrid, krops- og samtaleterapi
Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt
“Tusinde tak for god og givende behandling i dag. Men også virkelig tankevækkende. Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt. Virkelig fed følelse – at være in charge af min stemme.”
Lise, stemmetræning

Jeg havde meget mere power og fylde i stemmen bagefter
“Tak for igår Jette, det var virkelig fedt og interessant at få behandling hos dig. Jeg kunne godt lide at du så naturligt fandt frem til de steder der havde brug for opmærksomhed og arbejdede så intuitivt med de steder.
Jeg synes min stemme efter behandlingen lød mere klar og klangfuld. Den var mindre luftig, og jeg havde meget mere power og fylde i stemmen. Samtidig var jeg i stand til at kunne skrue overraskende meget ned for lyden, uden at miste intensitet. Og så føltes min stemme bare mere groundet. Alt sammmen efter bare en enkelt times meget kompetent behandling.”Marie Frank, kropsterapeutisk behandling
Tusind tak for en virkelig behagelig og brugbar session
“Tusinde tak for en virkelig behagelige og brugbar session hos dig Jette. Jeg har ofte vendt tilbage til vores samtale i mine tanker. Jeg fik meget med mig, som jeg kan bruge fremover.”
Malene, skyggecoaching

Jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom
“En behandling hos Jette er et frirum fra hverdagen, hvor jeg får smidt bekymringer og frustrationer i både krop og sind, og jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom”
Stine, krops- og samtaleterapi
Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang
“Jeg kontaktede Jette, fordi jeg, efter mange år som sanger og underviser, var begyndt at blive hæs og miste kraften i min stemme. Allerede fra den første session følte jeg mig i helt trygge hænder. Det tog kun en kort stemmeprøve fra mig for Jette, til at kunne påpege de problematikker, der var skyld i min hæshed.
I de efterfølgende sessioner blev jeg løbende udstyret med nye øvelser og teknikker, der alle havde en naturlig progression indbygget, så stemmen hele tiden blev bygget op gennem forløbet. Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang.
Jeg har nu fået styrken i min stemme tilbage og hæsheden er væk, takket være Jettes behandling.
En super dygtig stemmecoach med en tillidsvækkende personlighed, som jeg til enhver tid vil give mine varmeste anbefalinger.”Frank, stemmetræning
Jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før
“Efter at have arbejdet med personlig udvikling i mange år, var jeg gået lidt i stå, men ved et kursus, hvor Jette gav nogle tip og tricks til at arbejde med stemmen, besluttede jeg mig for at prøve et forløb hos Jette. Og sikke en rejse!
At få stemmen sat fri, har også sat mig fri. Jeg føler mig meget mere i balance end nogensinde før, og jeg får positive tilbagemeldinger fra andre om hvor tydelig og kraftig min stemme lyder.Jeg føler at jeg er blevet et helt nyt menneske, hvor jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før. Mine allervarmeste anbefalinger af Jette til alle, som tør at udvikle sig.”
Torben, stemmetræning

Det gav mig mere plads til at være mig
“Det var meget givende med nye perspektiver på min situation, og jeg oplevede at det gav mig mere “plads” til at være mig. Det føltes som at skabe en tilladelse til at folde sider ud af mig selv, jeg har holdt låst fast.
Jeg kan mærke at min “fuck-det” energi har fået et godt, stort og vigtigt skub som sætter gang i en befriende afspænding af angstfyldte muskler, og en oplevelse af at kunne bevæge min krop friere. Det føles som en aha oplevelse at kunne sige “nu er jeg måske også en røv – og det er ok!” Det har skabt mere lethed og ubesværethed og mindre fokus på at skulle være skide fucking korrekt hele tiden. Meget befriende.”
Nikoline, skyggecoaching
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den
“Siden jeg besøgte dig i april måned har min stemme været stabil.
Jeg har nu gennemført at arbejde 24-7 i 17 dage, med stemmen som det eneste redskab. Den har ikke svigtet mig en eneste gang. Igår havde vi en afsluttende fest, hvor vi sang og dansede og forsøgte at snakke på trods af høj musik. Alt det, som min stemme ikke har kunnet klare de sidste 3 år. Jeg skånede bestemt ikke stemmen, men den holdt.
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den. Jeg er dig meget taknemlig, og skulle jeg på noget tidspunkt få problemer igen, vil du høre fra mig med det samme. Det er fantastisk, det du har gjort for mig”Lykke, stemmetræning

Jette hjalp mig med at få den tilbage
“Min stemme var helt forsvundet og Jette hjalp mig med at få den tilbage. Rent fysisk løsnede hun spændingerne i hals og nakke, og viste mig øvelser så jeg selv kunne påvirke processen med at få stemmen tilbage.
Samtidig hjalp hun mig til at stille skarpt på, og bearbejde, den dybere årsag til mine stemmeproblemer”
Ingelise, stemmetræning