Vil du gerne have en bedre stemme?
Hvordan vores stemme lyder og føles at bruge, når vi taler eller synger, har ikke kun betydning for hvor meget og til hvad vi kan bruge vores stemme, men har også stor betydning for, hvor meget vi helt overordnet set kan udtrykke os og udfolde os. Og dermed også stor betydning for hvordan vi har det, ikke kun med vores stemme, men også hvordan vi har det med os selv.
Hvis vores stemme er begrænset af hæshed, rømmetrang eller andre stemmeproblemer, kan det gå udover vores arbejdsevne og arbejdsglæde. Privat kan vi være nødt til at melde fra til sociale arrangementer. Vi begrænses med andre ord i vores hverdag og liv, og det påvirker hele os, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Stemmeproblemer kan ramme os alle, og opstå efter både kortere og længerevarende uhensigtsmæssig brug af stemmen. Den bagvedliggende årsag kan blot være uhensigtsmæssige stemmevaner, men stemmeproblemer kan også væres stress- eller angstrelateret, eller opstå efter fysiske skader som f.eks. piskesmæld eller diskusprolaps.
Heldigvis, kan du altid blive bedre til at bruge din stemme, og dermed få en bedre stemme.
Og hos mig er du lige velkommen, uanset hvad den bagvedliggende og udløsende årsag er til dine stemmeproblemer. Og du er lige velkommen uanset på hvilket niveau og i hvilket omfang, du bruger din tale- og/eller sangstemme.

Udfordringer jeg kan hjælpe dig med:
- Hæshed og overbelastning
- Stress og angst relaterede stemmeproblemer
- Rømmetrang og hoste
- Stemmeknuder og stemmesplit
- Stemmetræthed efter tale og/eller sang
- Anstrengelse ved brug af stemmen
- Manglende styrke og gennemslagskraft i stemmen
- Nervøsitet og manglende kontrol over stemmen
- Følelse af hurtigt at løbe tør for luft eller blive stakåndet
- Ondt i kæbe- eller strubemuskulatur
- Følelse af tør hals, kriller eller en klump i halsen
- For sangere: begrænset toneomfang og uønsket luft på stemmen
Oplever du nogle af de her udfordringer på din stemme, og vil du gerne have klarhed omkring din stemme og hvad der skal til, for at du kan slippe af med de her begrænsninger?
Så start med at booke et GRATIS og uforpligtende stemmetjek.
