Står du godt i dig selv, og er du på vej i den rigtige retning?

Dine fødder er dit fundament.
Dem der giver dig jordforbindelse, så du kan stå fast.
Stå stærkt i dig selv.
Men dine fødder er også dem, der slipper jorden, og sætter retningen, når du flytter dig fra et sted til et andet.

Så står du godt i dig selv, der hvor du er lige nu?
Eller er du på vej i en forkert retning, eller måske i tvivl om i hvilken retning du overhovedet skal gå?
Og derfor peger din ene fod måske lige fremad, mens den anden peger lidt ud til siden?

Og tør du i det hele taget at gå ud i livet, eller er dine tæer nærmest krøllet sammen i frygt for, hvad der ligger derude, hvad du træder på?
Om underlaget kan bære dig, eller i frygt for om du kommer til at træde ved siden af?

Alt det, fortæller dine fødder dig noget om.
For hvordan dine fødder ser ud, og hvordan de har det, siger rigtig meget om din retning her i livet, og de skridt du tager, eller ikke tager.

I videoen her deler jeg mit absolut favorit træningsprogram, som jeg selv laver stort set hver aften, nemlig fod øvelser.
De styrker og mobiliserer ikke kun alle leddene i fødderne og anklerne, men modvirker også stivhed og smerter videre op gennem lænden og ryggen og hele kroppen.
For en stivhed nede i dine fødder vil påvirke resten af din krop.

Og så sætter fod øvelserne skub i din krops lymfegennemstrømning, og dermed udrensning, og gør dig mere groundet, altså styrker din jordforbindelse.
Så du kan stå bedre fast i dig selv, og mærke om den retning du lige nu går i, er den rigtige for dig.

I øvelserne kommer dine fødder ud i nogle yderpositioner, de måske ikke er vant til. Måske føles det bare rart, måske synes du at det gør hamrende ondt. Lyt til dine egne grænser, og prøv så at lave programmet hver dag i bare én uge, og mærk hvordan dine fødder bliver mere smidige, og hvad det gør ved resten af dig – din krop og dit sind ❤️

Kh Jette

PS. Jeg har også lavet et kort afspændingsprogram til dine skuldre og det finder du lige her.