Hvem jeg er
Den helt korte version er at jeg hedder Jette Dahl, og jeg er kropsterapeut, skyggecoach og stemmetræner, med speciale i behandling af stress, angst og stemmeproblemer. Jeg elsker at bruge min stemme og at bruge min krop. Og jeg er dybt dedikeret til at arbejde med mig selv, og det har jeg altid været, for kun ved selv at have gået vejen, kan jeg hjælpe andre.
Den lidt længere korte version…
Jeg er særligt drevet af hvordan vi kan sætte os selv fri til at være den vi er, og udtrykke os som den vi er. For det er der, at der bliver plads i os, til meget mere glæde, liv og lethed.
Jeg er derfor, og har altid været, optaget og fascineret af de forandringer vi kan skabe, når vi ser os selv som et helt menneske, hvor krop, tanker og følelser hænger uløseligt sammen.
I vores kultur underkender vi desværre ofte betydningen af at have kroppen med.
Men i alle forandringsprocesser, og i særdeleshed når det er stress, angst eller stemmeproblemer vi ønsker at blive fri af, er kroppen helt essentielt at få med. Vi skal tale, men vi kan heller ikke kun tale om tingene, vi er nødt til også at have kroppen med, for at skabe forandringen.
For ord kan lyve og vildlede, men vores krop lyver aldrig. Og alt hvad vi oplever, sætter et aftryk i vores krop.
Min baggrund
Min livslange interesse for både krop, sind og stemme, viser sig ved at jeg oprindelig er uddannet sangunderviser fra musikkonservatoriet. Jeg har undervist gennem mange år i sang på bl.a. Århus Musikskole, Herning Musikskole, flere højskoler samt seminarier, og har desuden mange års erfaring som korleder.
Tilbage i 2013 specialiserede jeg mig i rehabilitering af tale- og sangstemmen, på Anne Rosing Instituttet i København, hvorefter jeg startede op som selvstænding stemmetræner. I 2017 blev jeg uddannet kropsterapeut hos Totum – Skolen for Kropsterapi, hvor jeg også har været underviser. Nyligst er jeg i 2024 blevet uddannet Shadow Facilitator (skyggecoach) hos Pernille Melsted.
Min nysgerrighed på krop, psyke og stemme er jeg sikker på heldigvis aldrig stopper, så jeg tager løbende mindre kurser og overbygninger.
Hvad end du kommer til mig, for at blive fri af stress, indre uro eller angst.
Eller for at blive fri af hæshed, rømmetrang og andre stemmeproblemer, vil jeg elske at få lov til at hjælpe dig, til at blive fri af det, der begrænser dig, og holder dig eller din stemme tilbage, så også du kan komme til at mærke meget mere glæde og lethed i krop og sind, og styrke og frihed i stemmen.
Kærlig hilsen Jette Dahl
PS. Hvis du gerne vil se lidt mere hvem jeg er, så du kan mærke om jeg er den rette for dig, så er du velkommen til at snuppe mit minikursus til en stærk, sikker og klangfuld stemmen eller min guidede meditation til mærkbar RO. Begge dele koster dig 0 kr.
Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!
”Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!
Jeg er blevet så meget bedre til at håndtere min angst og lytte til mig selv og min krop. Det er rørende at mærke, at jeg har rykket mig og er så meget stærkere nu.
Tusind, tusind tak for dig Jette! Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling i samarbejde med dig.“Mia
Min hals er som ny igen
“Jeg var i fredags ved hals lægen, og fik en ny kikkert undersøgelse. Det var meget positivt. Min hals er som ny igen, og jeg fik ros for at det var sket så hurtigt. Det kan jeg takke dig for. Du har helt sikkert haft en stor betydning for at hævelsen er forsvundet så hurtigt.
Jeg bruger alle de øvelser du har givet mig, og har glæde af at varme op med “glissader” og halsstræk. Jeg øver stadig på at synge med den rigtige vejrtrækning, og det skal jeg øve på i en længere tid.
Tusind tak for din fine hjælp, det er jeg meget taknemlig for. Jeg vil anbefale dig til andre, hvis jeg møder nogen på min vej med samme problemer.”Aage
Man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør
“Jeg bliver nødt til at takke dig for alt den hjælp, du har givet mig. Du er dygtig til dit arbejde og passioneret indenfor dit fag. Men udover alle dine faglige egenskaber, så har du udvist en ekstrem omsorg og omtanke for mig, hver gang jeg er kommet til en session, og man kan mærke, at du har hjertet med i alt du gør.”
Eliza
Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig
“Jettes kyndige behandlinger, store menneskelige indsigt og skarpe spørgsmål er livseliksir for mig. Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig. TAK!”
Kristian
Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig
“Endnu engang mange tak for muligheden, omsorgen og nærværet hos dig! Hovedpinen startede allerede i bilen på vejen hjem og trætheden…pyh…som om krop og sind kom ned i gear og fik mærket efter at jeg skylder på søvnkontoen. Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig.
Jeg anbefaler på det varmeste en behandler som dig, med klienten i fokus…autentisk og nærværende på den blideste, og samtidig meget professionelle måde”Anette
Jeg har fået mere energi
”Jeg oplever kropsbehandlingen hos Jette som både blid og kontant. De rullende, vuggende bevægelser i den pulserende massage minder mig om, at ligge i en vandkant og blive puffet til af bølger. De gør mig både tryg og på samme tid vågen overfor det jeg mærker.
Det gør ondt indimellem, men arbejdet med åndedrættet hjælper mig undervejs. Mine smerter i ryg og lænd er betydelig mindsket og jeg har fået mere energi”Viv
Alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide
”Du er alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide. Du er god til at lytte og høre hvor problemet stammer fra, og tage udgangspunkt i det, der virkelig giver mening for en. Jeg anbefaler dig til alle dem, der kunne have gavn af din behandling, da jeg ikke har prøvet en behandling, der virkede så godt for mig før, og jeg har prøvet næsten alle former for behandling.“
Astrid
Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt
“Tusinde tak for god og givende behandling i dag. Men også virkelig tankevækkende. Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt. Virkelig fed følelse – at være in charge af min stemme.”
Lise
Jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom
“En behandling hos Jette er et frirum fra hverdagen, hvor jeg får smidt bekymringer og frustrationer i både krop og sind, og jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom”
Stine
Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang
“Jeg kontaktede Jette, fordi jeg, efter mange år som sanger og underviser, var begyndt at blive hæs og miste kraften i min stemme. Allerede fra den første session følte jeg mig i helt trygge hænder. Det tog kun en kort stemmeprøve fra mig for Jette, til at kunne påpege de problematikker, der var skyld i min hæshed.
I de efterfølgende sessioner blev jeg løbende udstyret med nye øvelser og teknikker, der alle havde en naturlig progression indbygget, så stemmen hele tiden blev bygget op gennem forløbet. Fra session til session kunne jeg mærke en forbedring af stemmen – hver gang.
Jeg har nu fået styrken i min stemme tilbage og hæsheden er væk, takket være Jettes behandling.
En super dygtig stemmecoach med en tillidsvækkende personlighed, som jeg til enhver tid vil give mine varmeste anbefalinger.”Frank
Jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før
“Efter at have arbejdet med personlig udvikling i mange år, var jeg gået lidt i stå, men ved et kursus, hvor Jette gav nogle tip og tricks til at arbejde med stemmen, besluttede jeg mig for at prøve et forløb hos Jette. Og sikke en rejse!
At få stemmen sat fri, har også sat mig fri. Jeg føler mig meget mere i balance end nogensinde før, og jeg får positive tilbagemeldinger fra andre om hvor tydelig og kraftig min stemme lyder.Jeg føler at jeg er blevet et helt nyt menneske, hvor jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før. Mine allervarmeste anbefalinger af Jette til alle, som tør at udvikle sig.”
Torben
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den
“Siden jeg besøgte dig i april måned har min stemme været stabil.
Jeg har nu gennemført at arbejde 24-7 i 17 dage, med stemmen som det eneste redskab. Den har ikke svigtet mig en eneste gang. Igår havde vi en afsluttende fest, hvor vi sang og dansede og forsøgte at snakke på trods af høj musik. Alt det, som min stemme ikke har kunnet klare de sidste 3 år. Jeg skånede bestemt ikke stemmen, men den holdt.
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den. Jeg er dig meget taknemlig, og skulle jeg på noget tidspunkt få problemer igen, vil du høre fra mig med det samme. Det er fantastisk, det du har gjort for mig”Lykke
Jette hjalp mig med at få den tilbage
“Min stemme var helt forsvundet og Jette hjalp mig med at få den tilbage. Rent fysisk løsnede hun spændingerne i hals og nakke, og viste mig øvelser så jeg selv kunne påvirke processen med at få stemmen tilbage.
Samtidig hjalp hun mig til at stille skarpt på, og bearbejde, den dybere årsag til mine stemmeproblemer”
Ingelise