Kender du også det, at det kan gå lige lovlig stærkt deroppe i hovedet en gang imellem?

Måske når du, ligesom jeg har idag, har 1000 ideer oppe i dit hoved?
Eller måske kender du det, fra når du har 1000 ting, du skal huske oppe i dit hoved?
Måske 1000 bekymringer?
1000 overvejelser?

Når vores hoved kører på højtryk – hvad end det er med gode ideer eller det er mere stressende tanker – så har hovedet det med at overbevise os om, at det også er deroppe at vi finder fokus.
Men det er det ikke.
Når det kører rundt oppe i hovedet, så er det ikke deroppe vi finder roen.
Eller vores fokus.
Det er nede i kroppen.
For når vi kommer derned, falder vores nervesystem til ro, vi bliver centreret i os selv.
Det hernede vi finder vores fokus, vores svar og vores ro.

Og idag, fik jeg også brug for at finde derned.
For jeg har sådan en dag, hvor jeg bare har 1000 ideer i hovedet.
Og det er mega fedt!
Men jeg har også haft svært ved idag, at fokusere på nogen af dem, fordi det simpelthen er kørt så stærkt oppe i mit hoved….

Og det jeg gjorde for at finde mit fokus, var at lave en helt bestemt åndedrætsøvelse.
Som er vanvittig simpel. Men virkningsfuld.
Og den vil jeg dele med dig.

For måske du også kender det, at det kan køre lige lovlig stærkt deroppe i hovedet?
Sid eller lig gerne med lukkede øjne, når du laver øvelsen.
Du kan lave den i løbet af dagen, eller lige inden du skal sove. Alt efter hvornår du har brug for det. Og du kan lave den lige så tit, som du har brug for.

For dit åndedræt er altid dit hurtigste og mest effektive anker til nu’et og til dig selv ❤️

En anden måde at mærke dit anker til nu’et og til dig selv, er at meditere, og har du brug for en guidet meditation, så er du velkommen til at snuppe min 7 minutters meditation [mærkbar RO] der koster dig 0 kr.

Kh Jette